Lifecoaching

Coaching er en effektivt metode til at skabe udvikling og forandring, hvad enten det drejer sig om at skabe balance i dit liv, få mere glæde i hverdagen, have bedre relationer, udleve din drøm eller få større personlig og professionel effektivitet privat og på jobbet.

Lev det liv, du i virkeligheden drømmer om

Coaching er en professionel samtale, hvor jeg ved hjælp af spørgsmål vil sætte en kreativ proces igang sammen med dig. Du vil komme til at tænke nye tanker og se tingene fra nye vinkler. Du vil blive afklaret omkring dine værdier og motiveret til at tage de skridt der skal til, for at du kan blive mere tilfreds med et eller flere områder i dit liv.

360 graders eftersyn
Som din coach og sparringspartner vil jeg sætte fokus på det, du ønsker at tale om. Har du ikke et bestemt mål, vil du med coachingmetoden få et 360 graders eftersyn på hele dit liv, hvor du får indsigt i eventuelle ubalancer i den måde, du lever dit liv på. Du får hermed et godt udgangspunkt til at vælge, hvad du ønsker at udvikle og forbedre.


Din nuværende situation

  • du går rundt med et brændende ønske, men får ikke gjort noget ved det
  • du har mistet glæden og oplever en jævn følelse af mellemtilfredshed
  • du føler dig presset og har mistet overblikket
  • du keder dig
  • frygt er dit mellemnavn
  • du ved ikke, hvad du har lyst til
  • du tillægger andre mennesker eller omstændigheder årsagen til dine frustrationer
  • ord som "kan ikke", "bør", "skal" og "nødt til" er helt normale for dig
  • du har svært ved at udtrykke dine egne behov
  • du føler dig låst fast

Alle forandringer starter med det første lille skridt

Din drøm

  • glæde, ro og overskud
  • balance mellem arbejde og privatliv
  • være tro mod dig selv
  • en sund livsstil
  • større livskvalitet
  • have tillid
  • bedre relationer til andre
  • at kunne sige nej og pyt
  • større selvværd og selvtillid
  • blive motiveret
  • forfølge din passion
  • tage en beslutning
  • lave en plan

En drøm er bare tanker
Hvis du ønsker at blive mere tilfreds i dit liv, må du træffe nogle bevidste valg. Med mit tilbud om 3 sammenhængende coachingsamtaler kommer du hurtigere og mere effektivt i mål.
 
Alle store forandringer starter med det første lille skridt. Kontakt Stressfri.com og du er allerede igang.
 
 
 
 
 

  Personlig udvikling