Fakta og myter om stress

 

Fakta om stress

Kroppen 


Vidste du, 
  • at moderat og forbigående stress kan styrke immunforsvaret, mens længerevarende stress svækker det. (Kilde: Psykiatrifonden)
  • at kvinder, der er pressede under graviditeten, har 80% større risiko for at føde et dødfødt barn. (Kilde: BJOG)
  • at ubehandlet stress ofte fører til både fysiske og psykiske sygdomme som åreforkalkning, blodpropper, migræne, forhøjet blodtryk, depression, angst og misbrug (Kilde: Psykiatrifonden)
  • at 1.400 danskere hvert år dør som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø. (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed)

Psyken 

Vidste du, 
  • at mere end hver ottende kvindelige leder kæmper med depressioner - det er dobbelt så mange som deres mandlige kollegaer. (Kilde: Ledernes Hovedorganisation i samarbejde med Hillerød Sygehus)
  • at svær og langvarig stress påvirker hjernen i en sådan grad, at en del af hjernen (hippocampus) skrumper. Samtidig vokser en anden del af hjernen (amygdala), hvilket medfører en forøget risiko for at udvikle frygt, angst og depression.( Kilde: Forskningscenter for arbejdsmiljø)
 

Arbejdsmarkedet

Vidste du,

  • at omkring hver tiende arbejdsdygtige dansker oplever stress som et mere eller mindre grundvilkår i deres tilværelse. (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed)
  • at godt 500.000 danskere føler sig udbrændte på arbejdsmarkedet. (Kilde: WHO)
  • at mange ansatte føler stress i forbindelse med fusioner, herunder kommunesammenlægninger. (Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø)
  • at hver fjerde nuværende leder erklærer selv at have et dårligt liv på grund af stress. (Kilde: Ledernes Hovedorganisation)
  • at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt med stress. (Kilde LO)
  • at et dårligt psykisk arbejdsmiljø årligt koster Danmark 63,3 milliarder. Det til trods har Danmark ikke en national handlingsplan mod stress. (Kilde LO)

Samfundet

Vidste du,

  • at en femtedel af befolkningen dagligt har symptomer på stress - hyppigst ufaglærte og kvinder. (Kilde: Psykiatrifonden)
  • at godt hvert femte barn har symptomer på stress. (Kilde: BUPL)
  • at hvert fjerde barn, som indlægges på en psykiatrisk afdeling, har en stressrelateret lidelse. (Kilde: BUPL)
  • at mere end hver fjerde teenager føler sig stresset. (Kilde: CUR)
  • at 20 procent af danskerne mener, at det er spændingsfeltet mellem privatlivet og arbejdslivet, der giver dem stress. (Kilde: LO)
  • at mænd og kvinder helt ned i 30-års alderen bliver førtidspensioneret på grund af stress. (Kilde: PFA)
  • at hele 20 procent af alle førtidspensioneringer hos PFA skyldes stress. (Kilde: PFA)

Myter om stress