Hvad er stress?
Stress er en naturligt biologisk mekanisme, der aktiverer kroppen, så vi er klar til at handle, når vi udsættes for eller oplever pressede situationer. Stress opstår, når kroppen går i alarmberedskab, som en slags kamp eller flugt reaktion.
Hjernen og stress
Når vi føler os pressede og skal klare en ekstraordinær situation, giver hjernen signal til binyrerne om at frigive stresshormoner, som påvirker en lang række funktioner i vores krop herunder stofskiftet, fordøjelsen, immunforsvaret og den måde vores hjerne virker på.
Stresshormoner
Stresshormoner, herunder adrenalin, nordadrenalin og kortisol, skærper vores sanser og frigiver energi i form af fedt og sukker fra kroppens depoter. Vi får et ekstra gear til fx. at nå en deadline, yde en ekstraordinær præstation, gå til jobsamtale eller eksamen, er i fare eller på anden måde føler os pressede. Når situationen er overstået, vil nervesystem og hormonbalance normaliseres, og krop og hjerne falder igen til ro.
Balancen mellem krav og ressourcer
Alle mennesker oplever akut stress, som hjæper os til at klare hverdagens små og store udfordringer.
Alvorlig stress kan ramme alle mennesker, hvis omstændighederne er til det. Stress er ikke det samme, som at have tralt. Stress kommer af mange forskellige årsager og er ofte en blanding af omstændigheder i privatlivet, arbejdslivet og vores personlighed.
Når vi taler om stress, skelner vi mellem kortvarig og langvarig stress.
Kortvarig stress
Kortvarig stress hjælper os, så vi kan yde en ekstraordinær indsats i en presset situation. Selvom vi føler, vi er i kontrol og har styr på situationen, reagerer kroppen alligevel ved at udskille stresshormoner. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom kortvarig stress er en naturlig fysiologisk mekanisme, der hjælper os med at overleve her og nu, kan det på længere sigt have negative konsekvenser, hvis vi ikke efterfølgende prioriterer afslapning og restitution højt. Kortvarig stress over længere tid kan føre til alvorlig stress, også selv om det, man oplever umiddelbart føles godt og rigtigt.
Langvarig stress
Langvarig stress opstår, når vi gennem en længere periode udsættes for en fysisk eller psykisk belastning og ikke får restitueret. Stressen forværres, hvis vi samtidig føler, at vi ikke er i kontrol eller ikke evner at håndtere belastningen. Langvarig stress medfører en forøget produktion af stresshormoner og har en negativ indvirkning på vores hjernestrukturer. Dette kan bl.a. vise sig ved søvnproblemer, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og dårlig hukommelse. Langvarig stress kan desuden føres til en lang række sygdomme herunder hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, fedme, diabetes, angst, depression og blodprop. Stress er en midlertidig tilstand, hvor krop og hjerne er kommet ud af balance i forhold til hormonproduktion, mangel på restitution og et uroligt nervesystem. Tilstanden kan blive kronisk.
Manglende erkendelse af stress
Når vi er alvorligt stressede fungerer vores hjerne ikke optimalt, og vi kan have svært ved at se os selv udefra. Vi er ofte mere ængstelige og ubeslutsomme, og med manglende overblik samt nedsat kreativitet og handlekraft kan det være svært selv at stoppe stressen. Evnen til at skelne mellem hvad der haster, og hvad der er vigtigt, bliver dårligere, og vi kan have brug for hjælp udefra til at stoppe op og søge hjælp.
Stop stressen
Det kan føles pinligt og opleves som et svaghedstegn at være ramt af stress. Men der er nærmere tale om, at have været alt for stærk alt for længe. Så tøv ikke med at søge hjælp eller tilbyde hjælp til andre.
Det er meget vigtigt at stoppe stressen i den moderate fase, inden den bliver alvorlig. Langvarig stress har store menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser både for den enkelte, familien, virksomheden og samfundet som helhed.