Stephen R. Covey’s legendariske bog ”Syv gode vaner” kan lære dig at være proaktiv og giver masser af inspiration til at arbejde med din personlige og professionelle effektivitet.
Tag ansvar for dit eget liv
At være proaktiv betyder, at vi som mennesker tager ansvar for vores eget liv. Vores adfærd er et resultat af vores beslutninger, ikke af vores omstændigheder. Vi har selv ansvaret for at få ting til at ske. Vores reaktion på det, der sker for os, er et valg, en beslutning. Det er ikke det, der sker, men vores reaktion på det, som har betydning. Som Eleanor Roosevelt engang bemærkede: ”Ingen kan såre dig uden din tilladelse”.
Vi lader os nemt påvirke af det sociale miljø – af det ”sociale vejr”. Når nogen behandler os godt, har vi det godt, når nogen ikke gør det, bliver vi ofte sårede eller vrede. Vi lader os styre af andre menneskers svagheder og adfærd. Vi påvirkes også af det fysiske miljø. Hvis vejret er godt, er vi oftest glade. Hvis vejret ikke er godt, påvirker det vores humør, holdninger og indsats.
Proaktive mennesker definerer deres eget vejr
Uanset om det regner eller solen skinner, har de det på samme måde. De styres af værdier frem for følelser.
Reaktive mennesker bruger deres tid på at bebrejde andre og venter på, at der skal ske noget, eller at nogen skal tage sig af dem. De føler sig som ofre og fokuserer på andre menneskers svagheder, problemer i miljøet og omstændigheder, de ikke har nogen kontrol over. De befinder sig meget af deres tid i en bekymringscirkel.
Koncentrer din energi på det, du har indflydelse på
Proaktive mennesker derimod koncentrerer deres energi om deres indflydelsescirkel og arbejder med de ting, de kan gøre noget ved. Heri ligger vores evne til at afgive og holde aftaler og løfter, som gør os i stand til at få kontrol over vores liv. Vi kan fastsætte et mål og arbejde på at nå det. Derved opbygger vi styrke og mod til at tage ansvar for vores liv, hvilket er afgørende for udviklingen af vores grundlæggende vaner, det der styrer vores følelser, tanker og adfærd.
Hvordan udvikler vi vores proaktivitet? Det er i dagligdagens almindelige oplevelser, at vi udvikler den proaktive evne til at håndtere vores liv. Det er fx den måde, vi håndterer en trafikprop, og den måde vi svarer en ophidset kunde eller et ulydigt barn. Det er den måde, vi anskuer vores problemer på, og de steder, vi koncentrerer vores energi. Det er det sprogbrug, vi benytter os af. Det er det, vi tænker om problemet, der er problemet.
Måden du kan udvikle din proaktivitet på, er ved allerede fra i dag at koncentrere din energi om din indflydelsescirkel. Afgiv små løfter og hold dem. Vær et lys, ikke en dommer. Vær et eksempel, ikke en kritiker. Vær en del af løsningen, ikke en del af problemet. Prøv det i dit ægteskab, i din familie, i dit job. Lad være med at argumentere for din egne svagheder. Når du begår en fejl, så indrøm den, ret den, og lær af den.
Vær ikke anklagende overfor din ægtefælle, dine børn, venner eller kollegaer, men brug din energi på at være et lyttende, givende og positivt menneske selv. Ved at arbejde på din egen væremåde kan du få andre til at føle styrken i din proaktivitet, og måske vil de begynde at reagere på samme måde. Lyt til din egen og andres sprogbrug og læg mærke til reaktive udtryk som ”Hvis bare…”, ”Jeg kan ikke” eller ”Jeg er nødt til”.
Proaktivitet og stress
Når du oplever at blive stresset fx ude i trafikken, så prøv bagefter at tænke situationen igennem og forestil dig, hvordan du næste gang vil reagerer proaktivt.
Husk, at
Mellem det der sker og din reaktion, har du altid friheden til at vælge.
Når du står i en situation, hvor du oplever stress, så har du tre muligheder:
1. Fokuser på det, du kan gøre noget ved, ting du kan ændre – det der befinder sig inden for din indflydelsescirkel. Gør noget hvis du kan.
2. I tilfælde, hvor du ikke selv kan gøre noget, så find ud af, om du kan få hjælp.
3. Hvis du ikke kan få hjælp, og ikke selv kan gøre noget, så accepter situationen indtil videre.
Ved at acceptere situationen kan du stoppe din stress her og nu. Det betyder ikke, at det er ok, men blot at du får fred for en stund.
En måde at acceptere det, hverken du eller andre kan eller vil gøre noget ved, er
at lære at sige: ”PYT”. Øv dig i at sige: ”PYT – og hvad gør jeg så?”.