Vores kroppe påvirkes i høj grad, når vi bliver stressede. Læs med her, og bliv klogere på de fysiske signaler, som din krop sender, når du oplever stress – og bliv bedre til at forebygge og tackle stress.
Fight-or-flight-responsen tager over
Når du bliver stresset, tror din krop, at du er i livsfare. Den går i alarmberedskab, og den såkaldte fight-or-flight-respons tager over. Det medfører, at din lever begynder at producere mere glukose for at give næring til musklerne. Det fører blandt andet til forhøjet blodtryk, hyppigere åndedræt, hjertebanken og en generel uro i kroppen.
Andre fysiske signaler på stress
Stress er en tilstand med mange ansigter, og forskellige mennesker oplever ligeledes forskellige symptomer, når de bliver stressede. Typiske signaler på stress er tørhed i mund og svælg, hovedpine, svedeture, fordøjelsesproblemer og fysisk træthed. På trods af den fysiske træthed, medfører stress typisk også søvnproblemer, og man kan derfor komme ind i en ond cirkel, hvor man ikke kan sove, selv om man er træt.
Akut eller langvarig stress?
Da der er forskellige stadier af stress, vil nogle signaler give sig til kende tidligt i forløbet, mens andre først opstår efter flere måneder med stress. Symptomerne kommer altså ikke bare fra den ene dag til den anden. Derfor vil man typisk opleve få eller ingen af de ovennævnte faresignaler ved kortvarige tilfælde af stress.
Får den akutte stress derimod lov til at udvikle sig til langvarig stress, vil symptomerne dog gradvist tiltage. Og mens det kan være gavnligt for kroppen at gå i flight-or-fight-respons ved kortvarige anfald af stress, svækkes den væsentligt ved langvarigt stress.
Er du i tvivl om, hvorvidt du er stresset eller ej? Eller ønsker du hjælp til at håndtere din stress? Så er du velkommen til at kontakte mig. Som stresscoach holder jeg foredrag om stress og kurser i stresshåndtering, og jeg er gerne behjælpelig med viden om og håndtering af stress.